Anne Marie

Tryghed - Nærvær - Nysgerrig

 

Min drøm er, at børnene jeg passer, får en god og tryg start på livet med en voksen som er nærværende og sætter sig ind i barnets behov.

 

I hverdagen arbejder jeg med barnest udvikling, vi synger sange, planter grønsager i urtehaven, Vi cykler ofte ture og besøger gårde med dyr, Vi køre i Zoo og til stranden og skov, Vi er i legestue, Vi besøger andre dagplejer, Vi besøger også børnehaver hvor børnene skal starte!

 

Jeg planlægger hverdagen ud fra børnenes humør og giver børnene en rolig og tryg hverdag med et strejf af oplevelser og udvikling, så barnet kan begå sig videre frem i livet.

Anne Marie

 

Lidt om mig

Jeg hedder Anne Marie og er fra år 1988. Jeg bor sammen med min mand Rasmus som jeg har gjort siden år 2005. I sommeren 2015 blev vi gift. Rasmus er selvstændig elektriker og har forretningen El og Teknik Otterup. Vi har sammen 2 børn. Sylvester fra 2011 og Silje fra 2013 som går i børnehave.

 

Vi bor i en dejlig stor og rummelig villa, med en skøn stor lukket have med masser af plads til at boltre sig på.

Det ligger lidt ude på landet i mellem Otterup og Odense med naboer til siderne og dejlige marker bagved. Vi har ingen dyr, men landmanden ved siden af har både køer og høns som vi kigger på.

 

Jeg er godkendt af Nordfyns kommune til 5 børn, som årligt vil komme på tilsynsbesøg.

Jeg er en glad, aktiv, frisk, legesyg, kærlig, omsorgsfuld og ikke ryger pige, og jeg elsker en god krammer.

 

Jeg blev uddannet butiksassistent i 2009 i Super Best Otterup. Da jeg altid har drømt om at arbejde med børn søgte jeg ind som pædagogmedhjælper i Mini Max og var så heldig at få det! Jeg har været der i lidt over 7 år. Da jeg startede hed det Poppelgården hvor jeg var på 3-4 års gruppen og da poppelgården blev slået sammen med Rønnebærhaven i 2011 var jeg på 3 års gruppen. De sidste næsten 2 år har jeg været i vuggestuen, som har været riigtig spændende. Jeg har fået en masse viden og erfaring med mig i bagagen.

 

Jeg starter nu op som privat dagplejer da det tiltaler mig meget at arbejde med den aldersgruppe børn. Der sker meget i deres udvikling på dette tidspunkt og de tager hele tiden små skridt frem i livet.

 

Kærlig Hilsen Anne Marie Møldrup Bagger

 

Møldrups Dagpleje

Slettensvej 653, 5450 Otterup

Tel : 28 12 95 23

E-mail: info@moeldrupsdagpleje.dk